Om OceanLab

OceanLab - Fishing the Future

Fishing the Future

 

 

Esbjerg - byen der glemte sit land

 

Den 15. juni 1889 kan Esbjerg Folkeblad berette om,

at badegæsterne på Fanø i 10-15 minutter kan se en

luftspejling af en by med kirketårne og høje skorstene

syd for Hjerting. De lokale ser dette som et forvarsel om,

at den helt nye by en dag vil blive indflydelsesrig og succesfuld.

 

150 år efter kan man konstatere, at varslet holdt stik. Esbjerg er i dag en af landets største byer og har en af verdens mest moderne havne med verdens største udskibning af fremtidens grønne energi, vinden. Byens lange lige gader og store pladser har i 100 år fungeret som et mini-Chicago for dem, der alligevel ikke tog af sted, ikke blev væk eller dem, der kom hjem med indsigt og erfaring. I dag passer byplanen bedre til Energimetropolen, hvor fiskerkutterne for længst er afløst af offshore-skibe, boreplatforme og gigantiske transportfartøjer.

 

Den esbjergensiske selvforståelse er slebet af arbejdet i vinden og på vandet. En fandenivoldsk egensindighed, hvor havnen er og bliver en arbejdsplads. Her drikkes ikke caffe latte. Her bygges ikke fine lejligheder. Her klipper man ikke hinanden. Havnen er til for at tjene penge på trods og på grund af det moderne Danmarks udvikling. Rask må det gå, som man har sagt siden byens tidligste tider.

 

Men ved folk det?

Er den almindelige dansker klar over, hvor vildt det er på havnen, lige der under den gamle luftspejling? At næsten halvdelen af den danske eksport udgår herfra, og at Danmark udvides med hundredetusindvis af kvadratmeter havn hvert år?

 

 

"At det er her fremtiden bliver skabt?"

 

 

Manglende blæredygtighed

Det kommer som en overraskelse for de fleste danskere, at fiskeriet for længst er stoppet i Esbjerg, så byen så at sige ikke længere stinker af penge. Byen gør ikke et stort nummer ud af sig. I anledning af Esbjergs 100-års jubilæum som købstad rejste borgerne midler til, at Svend Wiig Hansen symbolsk kunne skabe sit Mennesket ved Havet-monument præcis der, hvor en luftspejling kunne ses 100 år tidligere. Og ligeså symbolsk med ryggen vendt til resten af landet.

 

Esbjerg lugter ikke længere af fisk. Her lugter af Old Spice. Sømændenes traditionelle aftershave. Når man som turist overnatter i Esbjerg, så hører man walisisk, cockney, norsk, tysk. Nej, byen er ikke optaget af sine landsmænd, men af at servicere udenlandske kunder og samarbejdspartnere og af at laste og afskibe varer til og fra hele verden.

 

Det er Esbjergs styrke og det er Esbjergs svaghed. At det går så rask, at man ikke kommunikerer sine sejre. Byen mangler blæredygtighed. Byen skal i de næste ti år bruge ti tusind nye borgere med særlige kompetencer, hvis visionen om en Energimetropol skal foldes ud. Og det kræver, at Esbjerg ser sig tilbage og fortæller os andre, at her skabes fremtiden.

 

 

"Hvis du har en drøm, kan den lykkes her"

 

 

OceanLab - Fiction & Science

Fiskeri- og Søfartsmuseet nyder en høj lokal kendskabsgrad og er forbundet med stor lokal stolthed. Museets ikoniske, no-nonsense arkitektur er kendt af alle i byen på linje med fyret, mågen, ankeret, roret og sejlet. Man er stolt over, at byen selv fandt pengene til at lade det bygge for 50 år siden, og alle har et barndomsminde fra akvariet, fiskerudstillingerne eller frilandsmuseet.

 

Omvendt trænger de røde mursten til en hjælpende hånd, hvis museet skal klare sig i konkurrencen med nye superattraktioner som Lego House og Tirpitz. Fiskeri- og Søfartsmuseets helhedsplan har internationalt format.

Vand og land mødes med en reminder om, at havet altid vil bringe den nye tid. Sådan et byggeprojekt tager tid. Og den har esbjergenserne ikke. Derfor skaber Fiskeri- og Søfartsmuseet annexet OceanLab, hvis opgave er at lukke hullet mellem byens 150-års jubilæum og det færdige nye museum.

 

OceanLab bliver en direkte kommentar til den berømte nabo, Mennesket ved Havet og vil skabe en forståelse for menneskets relation til havet gennem stadigt mere udviklet teknologi. Publikum vil opleve fremtidens blå natur på Skallinglaboratoriets tre etager.

 

OceanLabs tre niveauer

OceanLab vil lave sin første udstilling i tre niveauer bygget af det første hold studerende fra landets it-skoler.

 

Til efteråret vil OceanLab få nye studerende med nye idéer og teknologiske muligheder til at formidle forskningen på en interessant måde – også for de yngre generationer. Idéen er således, at man skal skifte dele eller heleudstillingen ud, hvilket kan lade sig gøre, da den vil være opbygget virtuelt. Teknologien er den til enhver tid førende teknologi, så museets gæster kan tage udstillingerne med hjem. Det er museets overbevisning, at den aktuelle dyre VR- og AR-teknologi snart vil kunne erhverves af et bredt udsnit af befolkningen, hvilket på kort sigt vil bringe forskningen og udstillingerne her fra museet ud til skoler og ungdomsklubber og børneværelser i hele landet. I hele verden.

 

Målgruppe - de unge, teknologiinteresserede og skolebørn

Hvem skal komme på dette moderne Technarium? Det kan opleves af alle med mod på at tage VR-briller på og spænde sig fast med karabinhagen eller sætte sig i hydraulik-stolen på turen rundt i OceanLab. Der vil være forskellige niveauer, så den unge, erfarne ”gamer” kan blive udfordret fysisk, og så den ældre museumsgæst kan opleve en helt ny verden i fuld fysisk tryghed. Og det vil tiltrække nye gæster til museet.

 

OceanLab skal gøre skuldrene bredere på turistsæsonen, tiltrække skolebørn fra hele landet, ligesom teknologiinteresserede og IT-nørder kan få ”den vildeste” oplevelse.

© Copyright. All Rights Reserved Oceanlab 2017